”

” MYRETUENS “ MÅLSÆTNING:

 

Vort mål er, i samarbejde med forældrene, at skabe et trygt, udfordrende og udviklende miljø, hvor der er plads til at tage hensyn til det enkelte barn og mulighed for at indgå i et socialt fællesskab i gruppen.

Børnehaven Myretuen skal kendetegnes ved, at der skal være plads og tid til de bløde værdier såsom; tryghed, omsorg, nærvær, og udvikling samt at personalets gode psykiske arbejdsmiljø skal bevares.

Endvidere arbejder vi med Mariagerfjord Kommunes overordnede børnepolitik som tager udgangspunkt i de 8 værdier: ansvar – forskellighed – omsorg – indlæring – sundhed – anerkendelse – leg – venskab – helbred.

For at skabe et trygt og udviklende miljø er det vigtigt, at der er en god atmosfære i børnehaven.

Derfor er vort mål et godt samarbejde i personalegruppen og imellem forældre og personale.

 

 

FORÆLDRESAMARBEJDE:

Vi mener, at børnehave og hjem skal supplere hinanden, og at et godt samarbejde mellem forældre og personale er en forudsætning herfor.

Derfor er vort mål, at der allerede fra barnet starter i børnehaven etableres et tæt samarbejde. Daglig kontakt, gensidig orientering og kendskab til hinanden er af stor betydning for samarbejdet.

Åbenhed, ærlighed og tillid til hinanden er en forudsætning for at samarbejdet lykkes, så vi i fællesskab kan støtte barnet bedst muligt i dets udvikling.

 

PERSONALESAMARBEJDE:

Vort mål er et godt samarbejde i personalegruppen, og grundlaget herfor er åbenhed, ærlighed, tillid og loyalitet.

Det er vort mål, at have en fælles bearbejdet holdning, som vi kan arbejde ud fra i det daglige. De fælles mål skal løbende tages op til revision og diskussion i forhold til den aktuelle personalesammensætning og de børn, der er i børnehaven på det givne tidspunkt.

 

DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE:

 

Vi vil i børnehaven give omsorg og nærvær, samt skabe mulighed for trivsel og udfoldelse for det enkelte barn og hele gruppen. Endvidere vil vi fremme børnenes udvikling og selvstændighed

Vort mål er, at skabe et trygt og rummeligt læringsmiljø, så børns læring understøttes.  

 

Dette indebærer bl.a. at:

 

1.   - børnehaven skal give børnene en tryg og harmonisk hverdag med tæt kontakt mellem det enkelte barn og de voksne.

2.   - børnehaven skal støtte det enkelte barns alsidige udvikling gennem leg, planlagte tilbud, daglige gøremål og oplevelser. Der må tages udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin og forudsætninger.

3.   - leg prioriteres højt, da det er barnets vigtigste aktivitet. Børnene får gennem legen mulighed for at udfolde sig på egne præmisser og udvikle fantasien. Samtidig får de mulighed for at bearbejde oplevelser og tilegne sig voksenverdenen og få større forståelse for de ting, der sker omkring dem, ligesom legen udvikler dem socialt.

4.   - børnehaven skal styrke børnenes alsidige udvikling (sprogligt, motorisk, socialt og intellektuelt) samt bevarer og øger deres fantasi, kreativitet og spontanitet.

5.   - børnehaven skal tilbyde fælles aktiviteter og oplevelser. Det er vigtigt, at barnet oplever at være en del af en række fællesskaber og lærer at fungere i sådanne. Barnet skal samtidig lære aktivt at deltage i det liv, der omgiver det, på baggrund af ansvarlighed og forståelse for dets medmennesker og det samfund, hvori det befinder sig.

6.   - barnets identitet fremmes og dets selvopfattelse styrkes, så det oplever sig selv som et selvstændigt individ i forhold til andre personer. Det er vigtigt, at barnet mødes positivt af omgivelserne og på den måde udvikler en positiv indstilling til sig selv, opbygger en sund selvtillid og oplever sig selv som en vigtig brik i fællesskabet.

7.   - børnehaven skal være med til at styrke barnets selvværd. At se, læse og anerkende barnet som den person det er – det indre.

8.   - man i børnehaven skal lytte til børn og tage børn alvorligt. Børnene skal have mulighed for at få medbestemmelse på deres dagligdag afhængig af alder og udvikling.

9.   - man i børnehaven styrker barnets evne til kritisk stillingtagen til ting, der sker omkring det, samt styrke evnen til problem- og konfliktløsning.

10. - som led i det daglige arbejde skal børnehaven give børnene mulighed for tilegnelse/forståelse for dansk kultur i bred forstand, samt en forståelse for andre kulture, som børnene møder i deres dagligdag.

11. - børnene skal have mulighed for at få viden om og erfaring med naturen for herigennem bl.a. at fremme børnenes interesse for naturen og øge deres miljøbevidsthed.

12. - vi som personale må være opmærksomme på, om der er børn, som sender signaler om, at de har det svært, og må have hjælp. Ved særlige vanskeligheder må børnehaven medvirke til, at der så vidt muligt i samarbejde med forældrene henvises til og iværksættes relevant støtte.

 

En betingelse for at vi kan nå vore mål er, udover personalets høje faglighed og vores engagement, at børnehavens fysiske rammer, personale- og børnenormeringen, samt økonomiske bevillinger er rimelige. Derfor er vi meget afhængige af, hvordan man fra politisk side ser på, hvordan børns opvækstvilkår i samfundet skal prioriteres. For os er der ingen tvivl om, at de skal være optimale, og småbørnsfamiliernes vilkår skal være de bedst mulige, da det er af afgørende betydning for samfundets videre udvikling.

 

På de følgende sider ”Pædagogiske læreplaner” har vi uddybet vores målsætning.

 

               

PÆDAGOGISKE  LÆREPLANER

 2012

 

 

 

Indledning:

 

De pædagogiske læreplaner skal ses som et redskab i det daglige arbejde til at udvikle pædagogikken. Læreplanerne skal være med til at skabe rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns nysgerrighed.

På de følgende sider beskriver vi hvilke læringsmål vi vil sætte os, og hvilke metoder og aktiviteter vi vil gøre brug af for at give børnene de bedste muligheder for at lære. 

Den pædagogiske dokumentation handler om at fastholde og synliggøre pædagogisk praksis for at formidle den og vise, at vi lever op til den målsætning vi har sat os.

Gennem dokumentationen undersøger og vurderer vi også egen praksis med henblik på at videreudvikle den.

Udover at synliggøre praksis over for forældrene og byrådet er disse dokumentations-former medvirkende til, at børnene kan fastholde en aktivitet eller en oplevelse og snakke om den og reflektere over den. Dermed får dokumentationen også betydning for børnenes læring og udvikling.

Der er mange måder at dokumentere pædagogisk praksis på. Her i børnehaven dokumenterer vi bl.a. i hverdagen, ved at skrive på de enkelte stuers tavle om, hvad der er sket i løbet af dagen. Nogle dage hænger vi billeder og andet materiale op i garderoben, som vi har brugt i løbet at dagen. Barn og forældre kan så gennem billederne snakke om dagens oplevelser.

Til hver måned bliver der lavet en månedsplan til hver enkelt stue. Her kan børn og forældre snakke om, hvad der skal ske de pågældende dage. Disse månedsplaner bliver gemt i 2 år og bruges som dokumentation.

En anden form for dokumentation er gennem et fotoalbum, som er til fri læsning på stuen. Den indeholder billeder fra forskellige aktiviteter bl.a. bondegårdsbesøg og billeder fra dagligdagen.

Andre sætter deres stuereferat til forældrebestyrelsen i en mappe, hvor der indgår billeder og tekst, som forældre/børn er velkomne til at kigge i.

I fællesrummet hænger hæfter som er dokumentation og samtidig hyggelig læsning fra oplevelser i og med børnehaven.

Dialogen er meget vigtig i det pædagogiske arbejde. Der er dialog mellem: barn – barn, barn – forældre, barn – personale, personale – forældre. At få fortalt er med til at skabe sammenhæng og nuancerer billedet af pædagogikken i hverdagen.

 

En gang årligt samles personalegruppen en lørdag, hvor vi gennemgår den pædagogiske læreplan. Her evaluerer vi materialet bla for at se, om det der står der, også er det vi gør. Til evaluering bruger vi endvidere et materiale som hedder ECERS (selvevaluerings- skema på et forskningsbaseret vidensgrundlag) Man går ind og ser på kriterier for pædagogisk kvalitet, og man kan score fra 1 - 7, hvor 7 er det højeste.

Der ses bl.a. på:

-         børns muligheder for at lære og udvikle kompetencer, så de kan begå sig og få et godt liv i dag og i fremtiden.

-         At der i børnehaven i hverdagslivets processer er fokus på, hvad der er bedst for børns læring og læringsprocesser.

-         At børns, pædagogers og forældres subjektive oplevelser og erfaringer inddrages i processerne.

I evalueringsmaterialet af læreplanerne er der et evalueringsskema fra ECERS. Vi har markeret med et X, hvor vi er kommet frem til, at vi befinder os i forhold til kvaliteten i læringsmiljøet og den pædagogiske praksis.

 

DET  PÆDAGOGISKE ARBEJDE: 

                                               

 

                                                                   Barnets alsidige personlige udvikling

 

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

                                                                   Sociale kompetencer

 

                                                                   Sprog

 

                                                                   Krop og bevægelse

 

                                                                   Naturen og naturfænomener

 

                                                                   Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Vi vil i børnehaven give omsorg og nærvær, samt skabe mulighed for trivsel og udfoldelse for det enkelte barn og hele gruppen.

Vort mål er, at skabe et trygt og rummeligt læringsmiljø, så børns læring understøttes. Ligeledes skal der være lydhørhed overfor børns nysgerrighed.

Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring.

De fysiske rammer og børnehavens indretning er af stor betydning for børnenes aktivitets-muligheder og udfoldelsesmuligheder - herunder rumopdeling, udstyr og inventar. Børnene skal have mange legemuligheder, forskelligt slags legetøj og plads. Desuden skal de have mulighed for at eksperimentere uden voksenindblanding.

Vi har i det følgende beskrevet vore mål ud fra de overordnede temaer, som fremgår af illustrationen øverst på siden.

Det første tema Barnets alsidige personlige udvikling ser vi som det grundlæggende, også for udvikling af de øvrige områder. Dette afsnit kan derfor også ses som en del af de øvrige.

 

Barnets alsidige personlige udvikling:

 

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, idet hvert barn har sin egen unikke tilgang til livet og sin egen personlighed. Det enkelte barns udvikling ses som en helhed, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen.

Børns personlige udvikling trives bedst i en verden, der er lydhør og medlevende, og hvor de føler sig trygge. Voksne, der engagerer sig og ser barnet, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, det har.

Personalets indbyrdes forhold er af stor betydning for atmosfæren i børnehaven - og dermed for børnenes trivsel og udvikling, og det er et mål, at børnehaven for det enkelte barn er et trygt og rart sted. Som personale skaber vi mulighed for, at det enkelte barn får en stille og rolig start på dagen. Der skal være tid til det enkelte barn, så det føler sig velkommen i børnehaven. Den voksnes rolle er at sørge for at der er tid til at modtage, tid til evt. at hjælpe med at sige farvel og bagefter starte stille og roligt. Desuden skal der være tid til at blive trøstet og sidde på skødet, hvis der er brug for det. Vi vil i vid udstrækning tage hensyn til det enkelte barns behov. Et barn, der er kommet sent i seng eller er lidt sløjt, kræver måske netop denne dag mere voksenkontakt og opmærksomhed.

Konflikt hjemme eller utryghed i afleveringssituationen kan også bevirke større behov for voksenkontakt. Her kan det i forbindelse med afleveringen være en fordel, at den af de voksne, som barnet er mest knyttet til, tager sig af det.

 

Vi har en fast dagsrytme. At børnene ved, hvad vi gør hvornår, mener vi, er med til at skabe forudsigelighed og dermed tryghed.

Månedsplanen er også med til at skabe tryghed, idet børnene på forhånd er bekendt med dagens aktiviteter og tilbud. Også her skal børnene informeres om ændringer – f.eks. ting der aflyses på grund af personalefrafald, eller der sker andre ting lige nu og her.

Vi giver det enkelte barn de bedst mulige betingelser for en alsidig personlighedsudvikling. Vi giver børn mulighed for at afprøve deres potentialer, forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og de voksne, de er sammen med i børnehaven, møder dem med anerkendelse.

 

Det er vigtigt, at fokusere på anerkendelse fordi:

-         alle har brug for at være en del af et fællesskab.

-         Alle har brug for at føle sig værdsat og værdifuld.

-         At være anerkendt for den man er på ”godt og ondt.”

 

Når et barn skal udvikle et sundt selvværd, nysgerrighed og gå på mod, er det vigtigt, at vi voksne formidler en følelse af betydningsfuldhed og værdi for barnet. Barnet får troen på sine egne evner, ved at andre reagerer positivt og anerkendende på dets initiativer.

Anerkendelse betyder at ”erkende som havende gyldighed”. Anerkendelse betyder derfor at tillægge barnets initiativer og følelser gyldighed. Hvis barnet er vredt, glad, irriteret, ked af det osv., må vi voksne kunne rumme disse følelser og ikke devaluere dem. At blive mødt med anerkendelse udvikler selvværd.

 

Ros er noget andet end anerkendelse. Ros går mere på en vurdering af barnets handlinger og/eller fremtræden. Ros opbygger umiddelbart barnets selvtillid.

Selvtillid kan forklares som troen på og tilliden til, at man kan noget, at der er noget man er god til, noget som man mestrer.

Selvtilliden bygger på, at man har nogle evner, nogle talenter og nogle færdigheder, som man kan blive bedre til, hvis man øver sig. Derfor skal vi værdsætte barnet for det det kan og for det det lærer, så det bevarer en positiv holdning til at lære nyt.

 

Børn har således brug for såvel ros som anerkendelse, men der skal være ligevægt.

 

Barnet må i praktiske situationer opleve en ”vi -følelse”. Det gør børnene f.eks. i en situation, hvor de går op i en leg, ”glemmer sig selv” og ser sig selv og de andre børn som helhed.

 

Det er vigtigt, at barnet føler sig som en del af fællesskabet og oplever at gøre en indsats for fællesskabet. På skift har børnene derfor overkommelige praktiske opgaver. F.eks. at sige: ”værs go at spise”, dele madpakker ud, hjælpe med madlavning på maddage eller hjælper med at bage.

 

Alle er ansvarlig for oprydning. På legepladsen er oprydning inden eftermiddagsmåltidet en fælles opgave. Hver stue har sin dag hvor de rydder op, undtagen fredag, da rydder alle op. indsats.

 

Vi arbejder på at gøre barnet selvstændigt og selvhjulpent. Personalets rolle er i mange situationer, ”at gøre sig selv overflødig”. F.eks. At barnet selv skal klare af- og påklædning, holde styr på ejendele, vaske hænder, klare toiletbesøg. Børnene pakker selv deres mad ud og skænker selv vand op. Spiser de ikke op, sørger de selv for at hente madkassen, pakke maden ned og stille den i køleskabet. Vi ser alle disse daglige gøremål som vigtige pædagogiske processer/aktiviteter.

 

Det er vigtigt at huske på psykolog Steen Larsens citat: ”Hver gang vi gør noget for et barn, som det godt selv kunne have gjort, har vi holdt det en lille smule tilbage i sin udvikling mod at blive et selvstændigt menneske.” ……..MEN ……tag det nu ikke for bogstaveligt. Naturligvis skal vi hjælpe hinanden, også med ting vi kan i forvejen, men vi skal bevare sansen for at hjælpen ikke må blive så omfattende, så overdragelsen at suverænitet går i stå.    ”Far, ræk mig lige kartoflerne”….. ” Er du gal knægt! Jeg har lige læst en bog om børneopdragelse, hvor der står, at hver gang jeg gør noget for dig, som du godt selv kan gøre, holder jeg dig tilbage i din udvikling. Tror du jeg vil være en dårlig far! ”Du ka` værsgo lette røven og hente dine kartofler selv!” ……Det er jo ikke på den måde……vel!!!!!  Citat fra bogen ”I skole er aldrig for sent” af Steen Larsen

 

Børnene skal have mulighed for at, prøve kræfter og gøre erfaringer med egen kunnen og formåen.

Både børn og voksne kan/skal arbejde med at overskride egne grænser, for på den måde udvikles man hele tiden. Et barn kan f.eks. af en eller anden grund være bange for at komme i tumler, på legepladsen eller køre i bus. Det er vigtigt, at vi voksne finder ud af, hvad årsagen kan være og hjælper barnet til at overvinde denne grænse.

Et barn kan også være nervøst/bekymret for at klatre til tops i vore legeredskaber. Efterhånden, som det får lov til at øve sig, kommer det længere op. Det er vigtigt, at vi voksne ikke presser barnet længere, end det selv er kommet til, men blot bakker det op i, hvor langt det er kommet, og står ved siden af og støtter det, hvis det er det, der er behov for. Til sidst når barnet toppen og denne dag er en stor dag.
Et andet sted, vi kan være med til at flytte et barns grænser, er i rundkredsen, hvor det i starten kan være svært at sige noget, når der sidder andre og lytter. Efterhånden som barnet føler sig mere og mere trygt, får det sagt mere og mere, for til sidst at snakke frit. Igen er det vigtigt, at vi voksne bakker op omkring barnet bl.a. ved at give det tid og lære det at tro på sig selv.

 

Barnet skal i hverdagen have gode muligheder for at bestemme selv og tage vare på sig selv. F.eks. selv vælge hvad det har lyst til at beskæftige sig med, hvor det vil lege, og hvem det vil lege med (naturligvis under hensyntagen til andre).

Børnehaven skal støtte det enkelte barns udvikling Selv om børn har samme alder, kan vi ikke forvente det samme af dem eller kræve den samme adfærd. Derfor skal vi tage udgangspunkt i udviklingstrin, modenhed og behov, og som følge heraf stille rette krav på rette tidspunkt for at støtte dets udvikling.

Ved særlige vanskeligheder må børnehaven medvirke til, at der så vidt muligt i samarbejde med forældrene henvises til og iværksættes relevant støtte.

 

Barnet er grundlæggende nysgerrigt. Børnehaven skal styrke barnets videbegær og dermed den intellektuelle udvikling. Barnet lærer sammen med en voksen at søge viden - f.eks. gennem bøger, og det skal have mulighed for at tilegne sig nye kundskaber.

 

Barnet skal have mulighed for at undersøge, eksperimentere, få besvaret spørgsmål og høste erfaring efter alder og udvikling.

 

Sociale kompetencer:

 

Det er vort mål at sikre, at der både skabes plads til det enkelte barns individuelle udvikling og til udviklingen af det sociale fællesskab.

 

I børnehaven fungerer børnene dagen igennem i et fællesskab med andre - dels i hele gruppen, dels i små grupper under f.eks. leg, og der kan desuden dannes grupper på tværs af stuerne. Vi voksne går ind og støtter børnene i de relationer de er i. Hvis et barn f eks har svært ved, at blive accepteret af de andre børn, finder vi mulige legerelationer. Måske skal vi være en del af legen/aktiviteten, så børnene får interesse for hinanden. Måske har et barn sprogvanskeligheder og svært ved at komme ind i en leg, praksis for den voksne er at give barnet tid og mulighed for at udtrykke sig. Den voksne kan også give barnet løsningsmuligheder til, hvad det kan sige i de enkelte situationer. I dagligdagen og i de planlagte fælles aktiviteter og sociale situationer, er det den voksnes opgave at vejlede børnene så de, lærer at dele, vente på hinanden og hjælpe hinanden. De skal dele plads, legetøj og endog de voksnes opmærksomhed. Gennem samværet udvikles/styrkes også tilliden til andre. Endvidere er det vigtigt at lære at tage hensyn og udvise tolerance

Når nye børn begynder, opfordre vi "de gamle" børn til at hjælpe de nye til rette. Det er dejligt eksempelvis, at se et barn følge det nye barn ind fra legepladsen og hjælpe det med at finde garderobepladsen.

 

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i bl.a. leg. Legen er den vigtigste aktivitet i børnehaven. En god dag er, når barnet har leget godt - og det må ikke være afgørende, at barnet har et "produkt" med hjem eller været på tur.

I leg er den spontane aktivitet det centrale. I legen kan børn udtrykke deres følelser og forestillinger, og de kan bruge og udvikle deres fantasi og situationsindlevelse. Gennem leg tilegner børnene sig de voksnes verden, lærer omverdenen at kende og får større forståelse for de ting, der sker omkring dem. Efterhånden udvikler børnene deres indfølingsevne (empati), som de kan bruge i samspil med andre. De udvikler sig socialt fra at lege ved siden af, til at lege sammen med andre og derigennem lære at organisere leg og klare konflikter - at opnå social kompetence.

Legen er barnets egen aktivitet. Den voksne kan være igangsætter eller lægge op til, at barnet går i gang med legen ved at tilvejebringe legetøj og legemuligheder.

I lege med andre børn er den voksnes rolle at støtte legen og gribe ind, hvor der er fare på færde. Leger den voksne med i legen, er det på børnenes præmisser - det er børnene, der har initiativet, og den voksne må udføre de roller, den tildeles. Den voksne må gå ind på barnets handling og tankegang. Dog kan vi som personale bruge legen som et arbejdsredskab, f.eks. til at ændre et barns status i gruppen, ved selv at indgå i legen som støtte for det svage eller vejlede det dominerende barn, eller ved at sætte fælleslege i gang for at styrke det sociale fællesskab.

 

Rolleleg er en vigtig form for leg i børnehavealderen, og vi som voksne skal hjælpe med at finde muligheder for at lege uforstyrret i mindre grupper. Igennem rollelegen udvikles forestillingsevne og fantasi. Sproget får her en mere central placering i legen, hvilket styrker den sproglige og sociale udvikling. Rollelegen giver desuden mulighed for at udtrykke sindstilstand og bearbejde konflikter.

 

Børnene skal have mulighed for at opleve sig som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, samtidig skal de lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre - både børn og voksne.

Det er vigtigt, at børnene oplever en personlig tilfredsstillelse ved at samarbejde. Det er desuden vigtigt, at barnet lærer at holde af andre og betragter dem som værdifulde, samt oplever at have det sjovt sammen.

 

Ved konflikter støttes børnene i selv at komme med løsningsforslag til disse. Børnene lærer at bruge ord ved konfliktløsning, og de gøres opmærksomme på, at det er legalt at hente voksenhjælp, når de ikke selv umiddelbart kan løse problemet. Den voksne og børnene søger så i fællesskab at løse konflikten. Måske løses den ved at indgå en aftale, hvis det f.eks. drejer sig om uenighed om et bestemt stykke legetøj. Børnene må så vidt muligt sørge for at aftalen bliver overholdt - måske igen med lidt voksenhjælp. Ved konflikter kan børn hjælpe hinanden og komme med løsningsforslag, og det er her vigtigt, at de voksne lytter til børnene og støtter dem i deres forslag.

Vort mål er at få børnene til at se hvad deres handlinger gør ved kammeraterne. Endvidere vil vi gerne have børnene til at tænke over deres handlinger, både i forhold til det de laver, og i forhold til kammeraterne, altså at se årsager og konsekvenser i det de gør. Undskyldningen: "Det var ham, der fandt på det!" gælder ikke, idet det er lige så forkert at være medløber.

 I 2011 havde vi ”Konflikter og konfliktløsning” som indsatsområde. Vi havde bl.a. besøg af pædagogisk konsulent Marianna Egebrønd til et personalemøde, hvor vi snakkede emnet ud fra eksempler fra vores hverdag. Vi kom blandt andet ind omkring følgende:

Hvordan lærer vi børnene at konfliktløse:

 

•         Hvordan får vi børn til at forstå, de ikke skal gøre gengæld / gribe til selvtægt?

•         Børn er selviske og impulsive - gruppelæring via den voksnes fokus/forventninger.

•         Vi siger til børnene, det aldrig er i orden at slå.

•         Man kan ikke lade være med noget, hvis man ikke har noget at sætte i stedet. Man kan sige til barnet, at det kan råbe i stedet for at slå, således lærer det en acceptabel måde at reagere på. Det er vigtigt, at barnet får afløb for sine følelser. Frustration, afmagt og vrede er følelser ligesom glæde.

•         Jeg kan ikke lade være med at bide, før jeg ved, hvad jeg skal gøre i stedet.

•         Find motivet og følelsen bag barnets handling – at bide. Anerkend motivet og følelsen og fortæl barnet, hvad det kan gøre i stedet.

•         Leg med handskedukker er en god måde at anerkende følelser og motiver på, samt til at vise, hvad man kan gøre i stedet for at bide.

•         Hvad skal barnet lære? empati, sprog

•         Vi opmuntrer børnene til selv at sige fra / bede de andre børn lade være. Hvis det ikke hjælper, skal de hente en voksen.

•         Hvilken status har barnet i gruppen? Hvilken status har barnet hos de voksne? (et barn der får meget ”skæld ud”......vil det hente hjælp?)

•         Barnet der bider, har brug for en voksen der er ”på sin side”, så det oplever, at kunne forklare frem for at forsvare og dermed føle sig ”rigtig”.

 

Konfliktløsning:

•         Giv barnet mulighed for at forklare sig frem for at forsvare sig.(den voksne kan evt sige: ”prøv at fortælle hvad der skete”)

•         Inddrag barnet/børnene i konfliktløsningsmuligheder(undgå at den voksne bliver dommer)

•         Adskil tydeligt handling fra motiv/følelse. (hvis vi som voksne først forholder os til barnets følelse så kommer man længere, da barnet er ekspert på egne følelser)

•         Anerkend følelse/motiv (følelsesmæssig dialog)

•         Sammenlign evt. følelse/motiv med tidligere situationer evt. egne oplevelser (meningsskabende dialog)  (eks”I går da Peter faldt blev han også ked af det)

•         Guid på handlemuligheder/løsningsforslag. (guidende dialog) (Hvis ikke barnet bliver guidet i at bruge positive handlinger bliver barnet ved med at handle negativt.)

 

Se endvidere afsnittet: ”Evaluering af indsatsområdet for 2011”

 

I hverdagen træner vi børnene i at give deres mening til kende og komme med løsningsforslag til eventuelle problemer.

For at gøre barnet mere bevidst om bl.a. egen rolle i konfliktsituationer og til styrkelse af barnets indlevelsesevne, har vi bl.a. et materiale "Trin for trin", som vi kan gøre brug af.

 

I dagligdagen er der situationer, hvor alle på stuen er samlet f.eks. spisning og i rundkredsene. Børnene har mulighed for at besøge hinanden på tværs af stuerne. Et sådant ønske kan f.eks. opstå, når børn har leget sammen på legepladsen og gerne vil fortsætte legen.

Desuden arrangeres der fælles aktiviteter, som hele gruppen eller en mindre gruppe deltager i - f.eks. motorik, værkstedsaktiviteter, forskellige projekter og ture ud af huset.

 

Den voksnes rolle er at have situationsfornemmelse og overblik over, hvad der er behov for her og nu. Hvis f.eks. børnene er urolige og højrøstede, kan det være en god ide at gå på legepladsen, på sportspladsen og løbe o. lign., så de bliver aktiveret og samtidig får de resterende børn og voksne tid til fordybelse.

 

Vi har Spiregruppe i børnehaven for de kommende skolebørn fra alle 4 stuer. I efterår- og vinterperioden kalder vi gruppen for de ”ældste børn”(indtil vi med sikkerhed ved hvem der skal i skole), og i denne periode er de ældste børn sammen ca. 1 gang om mrd. I foråret er der ”Spiregruppe” 2 gange om ugen. Tidligere har de benyttet skolens SFO lokaler om formiddagen, hvorledes det bliver i år ved vi endnu ikke, da den ny skolestruktur gør at lokalerne bliver brugt.

Målet er at give børnene mulighed for at lære hinanden bedre at kende, knytte nye venskaber på tværs af stuerne, og få flere og anderledes udfordringer, større frihed og ansvar end der er i dagligdagen sammen med de yngre kammerater. Her vejleder den voksne så børnene bliver selvhjulpne.

 

 

For at tilegne sig sociale kompetencer er det vigtigt for børnene at vide, "hvor de har de voksne", og at de voksne sætter grænser. Børn søger grænser, og de voksne skal markere grænser, så børnene ved, hvor langt de "kan gå" med den enkelte voksne. Vi voksne skal være rollemodeller, der er troværdige og beundringsværdige, hvilket vi gør ved at påtage os det positive og anerkendende lederskab.

 

 

Personalet har diskuteret ordet grænser og vi er nået frem til, at der er tale om flere slags grænser:

 

1.  Der er nogle grænser, som sættes for børnene af sikkerhedsmæssige grunde. Vi har kaldt dem:

"Nødvendige sikkerhedsmæssige grænser".

Disse grænser sætter vi for at beskytte, drage omsorg for og tage vare på barnet. Vi voksne i børnehaven har ansvaret for børnene, og vi sætter bl.a. grænser for dem, for at sikre, at de ikke kommer fysisk til skade.

 

2.  En anden slags grænser kalder vi "De generelle grænser".

Disse forstår vi som en slags "spilleregler", der generelt gælder her i livet - sådan gør man - og sådan gør man ikke her i samfundet, familien, børnehaven, skolen osv. Herunder også samvær med andre og respekt for den kultur, vi er en del af. Vigtige regler i denne forbindelse kan bl.a. være at:

-vi skal behandle hinanden ordentligt

-respektere forskellighed uanset alder, køn og race

-alle har krav på at blive hørt på med respekt

-alle har krav på respons

-respektere hinandens ejendele

-passe på natur og miljø.

 

3.  Den tredje slags grænser kalder vi: "De personlige grænser".

 

Børn: Børn har også krav på, at deres personlige grænser respekteres. Vi voksne må være opmærksomme på at sætte vore personlige grænser på en måde, som ikke krænker børnenes integritet.

Børn skal kunne mærke deres egne grænser - kunne sige til og fra - og på samme tid indgå i en social del af et større fællesskab.

 

Voksne: Ingen kan indgå i et ærligt samspil med andre uden grænser. Vi kan ikke få vores relation til andre mennesker til at lykkes, hvis vi ikke formulerer vore egne personlige grænser i forhold til andre mennesker - hvad enten det er voksne eller børn.

Det er en grundlæggende betingelse for vores tryghed, samarbejde osv., at vore personlige grænser bliver anerkendt og respekteret, og at vi har en klar fornemmelse af andres grænser.

 

De grænser, vi har sat os nu, er ikke nødvendigvis brugbare om f.eks. et år, da de ændrer sig i takt med udviklingen i samfundet.

 

Når vi har talt sociale kompetencer er vi stødt på ordet mobning. I 2005 havde vi ”Mobning” som indsatsområde. Det skrevne materiale er taget ud af virksomhedsplanen, men her er der sammendrag af det bearbejdede materiale:

 

Vi håber, at vi ved at være mere opmærksomme på begrebet mobning kan gøre noget ved udelukkelse og afvisning, før det udvikler sig til mobning. Når vi møder begyndende tegn på mobning, har vi voksne ansvar for at gøre noget ved problemerne, og vi har en forpligtigelse til at rette op på uheldige og skadelige samværsmønstre. Vi skal dog allerhelst forebygge, -så tidligt som muligt.

 

Vi vil arbejde på at være gode rollernodeller for børnene. Der er for os ingen tvivl om, at de nære voksne, som børnene er omgivet af, spiller en stor rolle for, hvilke normer, der accepteres i børnegruppen. Børn kopierer den verden, de oplever. Derfor må mobbeforebyggelse nødvendigvis også handle om de voksnes verden -om forældrenes og personalets:

-menneskelige forudsætninger

- arbejdsmiljø

- omgangstone

- normer

- evne til omsorg

 

Forudsætningerne for, at opmærksomheden skærpes, og modet til at gribe ind, er, at vi har nogle fælles etiske grundregler for samværet i en børneflok.

Vi er enige om at tage udgangspunkt i følgende 3 simple regler:

-Man må ikke mobbe andre

-Man skal prøve at hjælpe de børn, der bliver mobbet

-Man skal også være sammen med de børn, der tit er alene.

 

Det er vigtigt at have opmærksomheden på og respekten for hvert enkelt barn, så hver eneste føler sig set, mødt, forstået, accepteret og anerkendt. Denne accept vil brede sig til hele børnegruppen.

Sprog:

 

Vort mål er gennem dagligdags aktiviteter, at give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Vi udfordrer børnene til sproglig aktivitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmuligheder. Endvidere støtter og udvikler vi børns interesse og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal.

 

Børn skal lære at udtrykke sig, altså kunne formulere ønsker og behov. Det er vigtigt, at barnet kan give og modtage i sociale sammenhænge. Og her er sproget effektivt. Sprog skaber kontakt og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen for andre. Vi træner dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål og give svar.

 

Det er vigtigt, at barnets sprog stimuleres, og det er noget, vi prioriterer højt, da sproget er et vigtigt redskab for barnet.

Gennem en god dialog støtter vi barnet i at sætte ord og begreber på de oplevelser, det har i hverdagen. Vi lytter med forståelse og anerkendelse til de ting barnet er optaget af, så det får udtrykt følelser og tanker.

 

Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Vi oplever at nogle børn, som har problemer med at udtrykke sig sprogligt, ofte er i konflikt med andre. De kan ikke bruge sproget, som de gerne vil, og som de hører andre kan - og så bider eller slår de. Det er deres måde at forklare sig på, de er i afmagt. Andre bliver stille, for det nytter ikke noget.

 

Vi styrker den sproglige udvikling med bl.a.: Højtlæsning, rim, remser, sang, motorisk udfoldelse, digte, spille teater, samtale og leg, mundmotorik.  

                                                             

Børnene skal have mulighed for at snakke med sig selv, med hinanden og med voksne.

Vi vægter, at der skal være tid og ro til at barnet kan fortælle. Også samtale i fred og ro om bestemte emner eller spørgsmål, er med til at styrke den sproglige udvikling. I rundkredsen og ved spisning er der mulighed for, at alle børn kommer til orde og fortæller de andre noget, og børnene lærer at udtrykke sig og lytte til hinanden.

Sproget styrkes også når den voksne går fra med en mindre gruppe f.eks. spisning. Her er der både tid og plads til at have dialog med det enkelte barn

Der er tilknyttet en talepædagog til børnehaven, som kommer med råd og vejledning samt materiale til sprogstimulering til personale og forældre.

 

 

D. 1-1- 2008 blev ”Sprogvurdering” indført i børnehaverne. Pædagogerne vurderer, om der er skal foretages sprogvurdering af det enkelte barn, men forældre kan også selv bede om det. Som forældre har man pligt til at lade sit barn sprogteste og den eventuelle efterfølgende sprogstimulering. Børnehaven har ligeledes pligt til at inddrage forældre i vurderingen og den efterfølgende sprogstimulering, således forældre får vejledning i selv at understøtte barnets sprogliglige udvikling. Forældrene tilbydes sprogvurdering af deres barn inden det bliver til 3 år og 4 mrd. Formålet med at sprogvurdere børnene i 3- års alderen er bla., at skabe gode rammer for deres udvikling. Ved at sprogvurdere 3- årige børn finder man ud af, om barnet har de sproglige redskaber, det har brug for, og at give en tidlig støtte til de børn, der har behov for det. Materialet består af et registreringsskema, som pædagogen udfylder, og et skema som forældrene skal udfylde. Forældreskemaet udfyldes ud fra det forældrene hører, når deres barn taler, barnet skal ikke deltage. Sprogvurderingen er udformet som en række små opgaver med typiske ting fra et barns hverdag såsom billeder og legetøj. Skemaet er tilpasset henholdsvis drenge og piger, da der er stor forskel på deres sproglige udvikling i 3 års alderen.

 

Krop og bevægelse:

 

Vort mål er, at det enkelte barn oplever glæde og forståelse for egen krop - og at det oplever

glæde ved at være i bevægelse.

Vort mål er at styrke børns udvikling af: motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed, sanser og bevægelighed, og derved fremmes deres forudsætninger for at udvikle sig på alle områder.

 

Vi styrker den motoriske udvikling gennem aktiviteter såvel indendørs som udendørs. De fysiske rammer og indretningen er af stor betydning for børnenes motoriske udfoldelsesmuligheder.

På legepladsen har vi skabt gode muligheder for at styrke den grovmotoriske udvikling. Eks. at spille fodbold, cykle, klatre. Legepladsen er inspirerende og udfordrende, så børnene har mange forskellige udfoldelsesmuligheder.

                                            

                                                   

 Der er mulighed for at prøve kræfter og gøre erfaringer. Legepladsen skal naturligvis være forsvarligt indrettet, og de sikkerhedsmæssige forskrifter skal efterkommes.

Af andre motoriske aktiviteter, der foregår i børnehaven, kan nævnes f.eks. små udflugter til skov, bæk og legepladser i nærmiljøet. Derudover har vi motorik i fællesrummet stuevis 1 gang om måneden

                                                           

Af finmotoriske aktiviteter kan vi nævne: Klippe, klistre, modellere, sy, lege med lego og andre byggesystemer, perler og meget mere. Som voksne stiller vi karv til børnene efter deres udviklingstrin.

 

Det er ikke kun det at være i bevægelse og udvikle sig motorisk, som er vigtigt. Vi skaber også flere muligheder for at udforske, afprøve og forstå, hvad der sker både med en selv og miljøet og omgivelserne, når man bruger sin krop derved udvides og beriges barnets oplevelser.

 

Når vi tænker på barnets fysiske sundhed, er det ikke nok med fokus på bevægelse, det er også vigtigt, at vi har fokus på ernæring.

Et barn, der ikke får måltider, der dækker det daglige energibehov, kan blive slapt og umotiveret. Barnet kan også komme ud i mange konflikter, da det ikke har overskud til at løse dem optimalt.

I 2004 havde vi kostpolitikken som et indsatsområde, hvor vi lavede vores egen ”Myretuens mad- og måltidspolitik.” Denne politik lever op til Mariagerfjord Kommunes overordnede Mad -og måltidspolitik.

For at styrke sundheden og være sygdomsforebyggende, bruger vi tid på, at give børn og voksne gode vaner i hygiejne. Det gør vi ved at vise børnene, hvordan de vasker hænder så de bliver rene. At det sker efter hvert toiletbesøg, efter udeleg og inden vi spiser.

Når vi voksne tørrer børn efter toiletbesøg eller skifter ble, bruger vi engangshandsker. Vi viser børn, der hoster, at de skal gøre det ned i armen/ærmet i stedet for i hænderne, så bakterierne ikke spredes.

 
Naturen og naturfænomener:

 

Vores mål er, at give børnene naturoplevelser. De skal have oplevelser og erfaringer med naturen og de grundlæggende elementer som ild, vand, jord og luft.

Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes bl.a. deres sanseapparat og deres motorik.

Vi giver børnene mulighed for at lege i naturen, hvorved fantasien og samværet med andre får spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.

                                                                                                                           

Vi går ture til f.eks. skoven og bækken med alle børn på stuen. Det kan også ske, at nogle børn og personale her og nu får lyst til at gå en tur. Når vi går tur i små grupper, har vi mere tid til at fordybe os i det, vi møder på vores vej. Måske ser vi en skovsnegl eller en flok myrer, der krydser en sti. Vores opgave er at få børnene til at undres og at stille spørgsmål og finde svar. Børnene lærer at forstå og få respekt for naturen ud fra det, vi oplever, og de bøger vi læser om emnet.

Den bedste læring opstår, hvor der tages udgangspunkt i børnenes spørgsmål eller undren.

Et eksempel:

Pædagogen møder en ”person”, der står med en spand i ”voksenhøjde” – personen spørger: ”Hvad skal jeg gøre med denne her, det er jo et skadedyr?” Pædagogen kommer til. Spanden kommer ned i børnehøjde, så de omkringstående børn kan se, at der i spanden er et dødt dyr. Vi tager den med ind på stuen. Børnene er meget interesseret i det døde dyr, og synes det er synd for den. Vi snakker om, hvordan det er at være død – at man ikke kan mærke noget. Vi snakker om, og gætter på, hvordan og hvorfor den er død. Nogle af børnene fortæller om, at de har set andre døde dyr f.eks. et pindsvin, der er kørt over. Vi prøver at finde ud af, om det er en mosegris eller vandrotte ved at kigge i bøger. Vi finder ikke svar. Pædagogen foreslår, at hun næste dag vil tage en dyrebog med hjemmefra. Hvordan kan hun huske det? Et barn foreslår at skrive det på en seddel. En god ide, synes pædagogen og opfordre børnene til at lave sedlen. ”Men jeg kan jo ikke skrive?”: siger et barn – ”pyt med det, så kan du tegne det” – det gjorde barnet så.

Der blev brugt lang tid på at studere den døde mosegris. Bagefter besluttede vi at begrave den lige uden for børnehaven. En flok børn gik ud for at finde spader, flere kom til og fik fortalt, hvad vi var i gang med. På skift kom børnene ud for at grave, og der blev udnævnt en dørvagt, der sørgede for sikkerheden, så der kun kom et barn ud af gangen. Mosegrisen fik en flot begravelse fulgt af ca. 15 ivrige børn.

Tilfældigvis var der et kamera i nærheden, så pædagogen tog nogle billeder, hvilket har betydet, at vi også bagefter har kunnet snakke om begivenheden.

Med udgangspunkt i børnenes nysgerrighed og interesse blev det en lærerig oplevelse. Det blev et eksempel på ICDP i praksis, hvor pædagogen gør brug af den ”meningsskabende og udviklende dialog.” Fra det øjeblik pædagogen får spanden i hånden, opfordre hun børnene til at samle sin opmærksomhed, omkring det der er i spanden. Opmærksomheden fanger hun ikke med ord, men ved at sætte spanden ned i børnehøjde.

Det pædagogen gør under hele forløbet er, at hun fanger børnenes initiativ og sørger for at justere sig i forhold til dem. F,eks. ved at stille rigtige spørgsmål, fortælle de rigtige ting - med entusiasme, medbringe bog og skabe de rigtige rammer. Derudover bliver der taget billeder af projektet, hvilket kan medvirke til yderligere dialog og uddybelse.

                                            

Børnene skal kende til årstiderne og vide, hvad de forskellige årstider betyder i naturen. F.eks ser vi bladene falde af træerne om efteråret. Børnene får kendskab til naturfænomener f.eks. tordenvejr og regnbuer.

Børnene oplever f.eks. også, at der er mange måder at bruge naturen på: gå på træstammer, går på sten i bækken og balancere på dem, eller springe over bækken, løbe på skolestien, trille ned ad græsmarken eller rutsche ned ad bakkerne i skoven. Barnet eksperimenterer gennem sin krop og får en masse viden og erfaring om sig selv og verden omkring det.

 

Vi lærer børnene at tage vare på naturen, f.eks. ikke at smide sit affald derude, og ikke brække træer og grene.

Vi deltager i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling. Vi snakker om, hvad der hører til/ ikke hører til i naturen, og vi indsamler affald i nærområdet. Vi tror på, at det er med til at gøre dem miljøbevidste på længere sigt. Vi ser, at det har en effekt, idet vi på efterfølgende gåture oplever, at børnene af sig selv samler affald og snakker om, at der har været nogle ”skovsvin”.

 

 

Det gode ved naturoplevelser, udover at motorikken styrkes, er bl.a., at mange af børnenes sanser bliver styrket. F.eks. oplever vi fuglenes sang, lugter skovbunden, hører bækkens klukken. Jo mere vi oplever og kender naturen, jo større lyst har vi til at færdes i den.

En god måde, for børnene at opleve naturen på, er at vi er ude i alt slags vejr. Sol - storm - regn - sne. På den måde føler barnet på sin krop, hvordan vejret påvirker os, og hvilken påklædning vi bruger.

 

Endvidere kan naturen også bruges til styrkelse af kulturelle og sproglige udtryksformer. Eks hører Krublestuen ofte eventyret om ”De tre bukkebruse.” En dag ved bækken blev eventyret opført som teater i mange forskellige udgaver. Først var den voksne trolden, så var enkelte børn trolde på skift, ovenpå broen blev de tre bukkebruse spillet som enkelte bukke og i grupper. Ideen til legen kom fra børnene, men den voksne var opmærksom på børnenes initiativ og hjalp med at få gjort ideen til praksis. Under hele forløbet var den voksne guidende og anerkendende f.eks. med forslag til rollebytning.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier:

 

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder.

 

Vort mål er at barnet gennem skabende virksomhed skal have mulighed for at udtrykke sin fantasiverden - eksempelvis tegne, male, modellere, være på træværksted, digte m.m. I fællesrummet har vi en børneudstilling. Stuerne laver på skift noget kunst, som hænger der et par måneder- igen forskelligt valg af udtryksmidler.

Vi voksne har skabt mulighed for at børnene har adgang til forskellige materialer og redskaber, der kan give oplevelser og bidrage til skabende aktivitet. En forudsætning er naturligvis også at børnene har rum, ro og tid.

 

Fantasi fremtræder i mange legeformer. På stuerne har vi handskedukker og klæd-ud-tøj, hvor børnene lever sig ind i andre roller og får leget forskellige oplevelser ud. Eksempelvis udtrykker børn gennem rollelegen fantasi - også her er det vigtigt, at de får lov til at eksperimentere uden indblanding og har god mulighed for at lege i fred og ro uden afbrydelser og forstyrrelser.

Højtlæsning er en vigtig kulturel inspirationskilde. Vi voksne præsenterer mange forskellige emner for børnene. Højtlæsning foregår i både små og store grupper. Når vi læser højt tager vi tid til spørgsmål og dialog. Vi har skabt mulighed for at børnene har adgang til et bredt udvalg af bøger som forefindes på stuen og på vores Børnehave bibliotek Skildpadden.

 

Vi går på Valsgård Bibliotek for at låne bøger til stuerne. Er vi på tur til Hobro, er vi nogle gange inde på Hobro Bibliotek, hvor vi leger, læser og spiller på computer.

 

På kontoret hænger der et verdenskort med landenes flag. Børnene stiller mange spørgsmål om Danmark, andre lande, placering, hvilket land har det flag? o.s.v.

Barnet får bl.a. kendskab til andre nationaliteter / kulturer.

 

Udover at barnet får lov til at udtrykke sig via leg og forskellige aktiviteter, er vort mål også, at bidrage til, at barnet får lov til at opleve værdier gennem traditioner. Vi videregiver nogle gode danske traditioner som f.eks. jul, fastelavn, gækkebreve, påske.

Traditioner er bl.a. også vores arrangementer for børn, forældre og personale f.eks. fastelavns- festen og børnehavens fødselsdag.

Vi har også tilført børnehaven traditioner, som vi gerne vil, der er tid og ressourcer til. F.eks. børnejulefrokosten - juleafslutningen - arbejdsfredag - afskedsfest for de kommende børnehaveklassebørn - bedsteforældreuge.

Julen er en tradition for sig. Vi prioriterer at bruge tid og penge på " Myretuens" juletraditioner f.eks. børnejulefrokosten, at børnene laver julegaver til forældrene, at børnene på skift får en kalenderpakke, at alle tager ud til Lissy og henter juletræer, at vi holder juleafslutning, hvor vi går i kirke, spiser risengrød, får besøg af julemanden og danser om juletræet og får godteposer.

  

I børnehaven laver vi også selv teater, hvor vi optræder for hinanden og for forældre.

De sidste par år har Spiregruppen været i teatret i Hobro og set et julestykke.

Vi benytter os af det årlige tilbud fra Amtscentret for undervisning om at komme i biografen. Vi tager i Hobro Bio, hvor vi ser korte gode film af sammenlagt ca. 30 min varighed.

 

Gennem mødet med andre udtryksformer - både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier - udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.